Sundhedsfagligt team

Det er vigtigt, at vi hver dag sikrer, at den rette borger får den rette medicin på det rette tidspunkt. I Bella Noa har vi derfor etableret en sundhedsfaglig enhed, som består af 4 personer med sygeplejefaglig baggrund.

Vores uddannede sygeplejerske har ansvaret for at uddanne de udvalgte medicinansvarlige og på den måde sikre, at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt på vores bosteder. Det er vigtigt, at de medicinansvarlige minutiøst kender arbejdsgange og processer, og ikke mindst ansvar i forhold til medicinhåndteringen.

Vi benytter vores pædagogiske analyse og dokumentationsplatform Nordic PAS, der indeholder et særskilt medicinsystem til at holde styr på behandlingen samt de mange aftaler og informationer.