Om os

Bella Noa er en socioøkonomisk virksomhed, som etablerer individuelle lejligheder for voksne med udviklingshæmning, hvor tryghed og fællesskab er i bærende værdier.

Bella Noa skaber boliger med egen have eller altan, hvor der er tryghed gennem fællesarealer med andre. Alle med eget bad og toilet, samt køkken.

Det Socialøkonomiske Botilbud – Bella Noa værdier tager afsæt i troen på, at alle mennesker besidder unikke potentialer, som kan udvikles, uanset hvem man er og hvor man kommer fra. Det er helt afgørende for os at skabe en pædagogisk ramme, hvor vi på en nysgerrig, forstående, anerkendende og tilpas udfordrende måde, kan få borgernes forskellige potentialer til at blomstre.

Vi tror vi på, at håb og drømme er vigtige for alle mennesker. Gennem håb og drømme kan den enkelte borgers ressourcer og muligheder synliggøres.

Fællesskaber og tætte personlige relationer er ligeledes afgørende værdier for borgerens trivsel. Menneskelige relationer giver selvværd, og det fremmer en positiv udvikling hos den enkelte at blive set, mødt og forstået.

Det Private Botilbud i Høng er en fond, med begrænsede muligheder for yderligere vækst, derfor er det besluttet at starte ny selskab Bella Noa.

Bella Noa vil få et koncernlignende samarbejde med Fonden Det Private Botilbud i Høng, i forhold til forskellige funktioner. Det vil blandt andet være i forhold til særlige specialistfunktioner som sygeplejerske, terapeut, visitator, administrative og økonomiske medarbejdere. Der vil også blive samarbejde om aktivitetsmulighederne for beboerne på begge bosteder.