Socialt tilsyn
Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Kvalitetsvurdering – Socialtilsynets samlede vurdering er, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet, jf. § 6 i lov om socialtilsyn.
Tilbuddet vil kunne understøtte borgerne i at udnytte deres potentiale til at anvende eksterne aktivitets og samværstilbud. Tilbuddet vil anvende relevante faglige tilgang og metode, som vil kunne bidrage til borgernes udvikling og trivsel. Medarbejderne vil kunne understøtte borgernes mentale sundhed og sikre borgernes selv- og medbestemmelse og vil kunne understøtte borgerne i, at indgå i sociale relationer i og uden for tilbuddet, og leve et så selvstændigt et liv som muligt.
Tilbuddet vil arbejde med pædagogiske indsatser for at forebygge, at der ikke forekommer vold, overgreb og der ikke anvendes magt. Medarbejderne der bliver ansat, vil have de nødvendige faglige, personlige og relationelle kompetencer, og de vil få løbende relevant kompetenceudvikling.
Tilbuddet vil sammensætte en medarbejdergruppe, hvor 60 % af de fastansatte vil have en faglig relevant uddannelse minimum på bachelorniveau.
Tilbuddet har sammensat en ledelse, der tilsammen har ledelsesmæssigt og fagligt relevante kompetencer og erfaring med målgruppen, metoder, faglige tilgange og drift af botilbud. Ledelsen vil sikre en hensigtsmæssig organisering, så borgerne støttes af kendte medarbejdere og med et minimum forbrug af ikke fastansatte medarbejdere.
Tilbuddets beliggenhed og fysiske rammer er velegnede og indrettet så det sikres at borgerne både har mulighed for privatliv i egne boliger og mulighed for at indgå i fællesskab og aktiviteter med de øvrige borgere på fællesarealerne. Borgerne der visiteres til tilbuddet, skal være mobile og kunne gå på trapper. Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddets ledelse udarbejder og uploader budget- og økonomioplysninger i overensstemmelse med gældende regler for området. Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at tilbuddets økonomi fremstår gennemskuelig og at tilbuddets økonomi kan forventes at give mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.
Godkendelse – Tilbuddet er godkendt til at modtage 11 borgere med autisme, svær opmærksomhedsforstyrrelse eller anden udviklingsforstyrrelse samt en række tillægsdiagnoser, såsom udviklingshæmning, psykiske lidelser samt neurologiske og genetisk betingede syndromer mv. Borgerne er på tidspunktet for indskrivning i alderen 18-45 år. Tilbuddet er godkendt til 11 pladser efter SEL § 108. For 6 af pladserne kan borgerne modtage 1:1 støtte. På afdelingen Bøstrupvej, kan “hovedhuset 1. sal” ikke kan anvendes til det ansøgte formål, en §108 bolig. 1. salen godkendes som en del af tilbuddets godkendelsesramme og kan benyttes til andet formål end beboelse.